Oversigt over sygdommen

Oplysninger om non-cystisk fibrose bronkiektasi (NCFBE)

Hvad er NCFBE?

NCFBE er en lungesygdom, hvor luftvejene (kaldt bronkierne og bronkiolerne) bliver forstørret, og dette kan gøre vejrtrækningen mere vanskelig.

Hvad er årsagen til NCFBE?

Sygdommen kan skyldes en infektion eller en anden sygdom – sommetider kendes årsagen ikke. Hos patienter med NCFBE overreagerer kroppens immunforsvar over for et fremmedstof i luftvejene (f.eks. en infektion med en bakterie eller virus) og forårsager varig skade på vævet og musklerne omkring luftvejene, så de udvider sig. Dette gør det mere sandsynligt, at patienten får flere infektioner. Hver infektion medfører, at immunsystemet reagerer yderligere, hvilket kan føre til lungeskade.

Hvad er symptomerne på NCFBE?

Symptomerne er typisk kronisk tør eller våd hoste. Andre symptomer kan omfatte kortåndethed, pibende vejrtrækning, ophostning af blod samt brystsmerter. Patienterne kan have tilbagevendende lungeinfektioner.

Er der nogen fordele eller risici forbundet med at deltage i WILLOW-studiet?

WILLOW-studiets behandlinger og procedurer indebærer en vis mængde risici. Studiecenterets læge vil fortælle dig om de mulige bivirkninger, du kan opleve under studiet. Da vi ikke kender alle bivirkningerne af denne behandling, kan der være bivirkninger, som vi ikke kan forudsige. Derfor er det vigtigt, at du ved hvert eneste besøg fortæller studiecenterets læge om ethvert symptom eller problem med helbredet. Det gælder også, selvom du ikke tror, at disse problemer har noget at gøre med din studiebehandling.